INVITATION TIL BUDRUNDE - MAJ 2019

Elforbundet.dk afholder ny budrunde, og vi vil i den forbindelse gerne invitere jer til at deltage

Det er gratis og uforpligtende for vores medlemmer at være med, og hvert enkelt medlem skal aktivt vælge en aftale til, førend et kundeforhold kan etableres. Vi kan derfor ikke garantere en volumen.

Det vindende elselskab kan skrive direkte til medlemmerne herom efter at selskabet har vundet, og teksten er godkendt af Elforbundet.dk. Det skal fremgå, at medlemmet skal betale en elregning for at blive skiftet. Dette for at sikre, at ingen skiftes uopmærksomt mod sin vilje.

For elselskaber er det gratis at komme med bud, og for bedste bud er det omkostningsfrit at være leverandør efter endt budrunde.

 

Vi ønsker bud på en el-aftale med følgende specifikationer:

Klimavenlig el til fast pris i 6 måneder uden abonnement - opstart senest 1. juli 2019 (naturligvis tillagt skatter, afgifter og nettoydelse men uden tillæg af disse).

Efter de 6 måneder skal medlemmerne overgå til en variabel aftale, hvor der på kWh-prisen er et tillæg til kostprisen (Nordpool spot) men ingen abonnement.

  1. Oplys afregningspris for fastprisperioden

  2. Oplys tillæg til kostprisen for tilbagefaldsprodukt efter udløb af fastprisperiode

  3. Oplys gebyr eller tillæg som automatisk betales, hvis man ikke aktivt gør noget efter sin tilmelding

Alle beløb skal oplyses inkl. moms.

Ovenstående er ekskl. afgifter og distribution, hvilke der ikke må være ekstra gebyrer/tillæg på.

Binding er ikke tilladt – heller ikke i fastprisperioden.

 

Tidsplan

  • Spørgsmål til budmateriale stilles på mail – frist 16. maj kl. 14:00

  • Indlevering af bud på mail – frist 17. maj kl. 14.00

  • Bedste bud informeres herom 20. maj

Med venlig hilsen

Morten Sinding
Forbrugerjurist

ELFORBUNDET.DK

 

Invitation er sendt til følgende:

Blue Energy, Bornholms Energi, EWII, Elektron, Energi Fyn, Energi Viborg, Eniig, Frederikshavn Elhandel, GasEl, GUL STRØM, Helsingør Elhandel, GNP Energi, Jysk Energi, MES, Midtjysk Elhandel, Modstrøm, Natur-Energi, NEF, NRGI, RAH, Samstrøm, Seas-NVE, SEF, SK Energi, Syd Energi, ThyMors Energi, Verdo, Vestforsyning-SinusEl, Vindstød, Ø-Strøm, Ørsted