INVITATION TIL BUDRUNDE - NOV. 2018

Elforbundet.dk afholder ny budrunde, og vi vil i den forbindelse gerne invitere jer til at deltage

Det er gratis og uforpligtende for vores medlemmer at være med, og hvert enkelt medlem skal aktivt vælge en aftale til, førend et kundeforhold kan etableres. Vi kan derfor ikke garantere en volumen.

Det vindende elselskab kan skrive direkte til medlemmerne herom efter at selskabet har vundet, og teksten er godkendt af Elforbundet.dk. Det skal fremgå, at medlemmet skal betale en elregning for at blive skiftet. Dette for at sikre, at ingen skiftes uopmærksomt mod sin vilje.

For elselskaber er det gratis at komme med bud, og for bedste bud er det omkostningsfrit at være leverandør efter endt budrunde.

Vindende bud forbeholder vi os ret til at offentliggøre. Ikke-vindende bud offentliggøres ikke.

 

Vi ønsker bud på en el-aftale med følgende specifikationer:

El til fastpris i 6 måneder uden abonnement - opstart 1. januar 2019 (naturligvis tillagt skatter, afgifter og nettoydelse men uden tillæg af disse).

Efter de 6 måneder skal medlemmerne overgå til en variabel aftale, hvor der på kWh-prisen er et tillæg til kostprisen (Nordpool spot) men ingen abonnement.

  1. Oplys afregningspris for fastprisperioden

  2. Oplys tillæg til kostprisen for tilbagefaldsprodukt efter udløb af fastprisperiode

  3. Oplys gebyr eller tillæg som automatisk betales, hvis man ikke aktivt gør noget efter sin tilmelding

Alle beløb skal oplyses inkl. moms.

Ovenstående er ekskl. afgifter og distribution, hvilke der ikke må være ekstra gebyrer/tillæg på.

Binding er ikke tilladt – heller ikke i fastprisperioden.

 

Tidsplan

  • Spørgsmål til budmateriale stilles på mail – frist 31. oktober kl. 14:00

  • Indlevering af bud på mail – frist 1. november kl. 14.00

  • Bedste bud informeres herom 2. november

Bud indleveret efter frist diskvalificeres.

 

Med venlig hilsen

Morten Sinding
Forbrugerjurist

ELFORBUNDET.DK

 

Invitation er sendt til følgende:

Blue Energy, Bornholms Energi, EWII, Elektron, Energi Fyn, Energi Viborg, Eniig, Frederikshavn Elhandel, GasEl, GUL STRØM, Helsingør Elhandel, Jysk Energi, MES, Midtjysk Elhandel, Modstrøm, Natur-Energi, NEF, NRGI, Nibe Elsalg, RAH Elhandel, Samstrøm, SEF, SK Energi, Syd Energi, Thy-Mors Energi, Verdo, Vestforsyning-SinusEl, Vindstød, Ø-Strøm