»Kan det virkelig ikke gøres billigere?« Jo, det kan! Det fandt Mette Hyldig ud af

Der kan være penge at spare på elregningen, hvis man undersøger markedet. Det erfarede Mette Hyldig, som bor i Vendsyssel. Men der er masser af faldgruber.

Synes du, det er svært at gennemskue, hvor du kan få den billigste strøm til din bolig? Så er du ikke den eneste. Få danskere vælger at skifte elselskab, også selv om der i nogle tilfælde kan være flere tusinde kroner at spare.

I fremtiden forventes det, at den grønne omstilling vil få vores elforbrug til at stige, når el erstatter fossile energikilder. Et højere forbrug vil typisk betyde mulighed for større besparelser, afhængig af hvor man er kunde.

Det er næsten 20 år siden, elmarkedet blev liberaliseret, så man frit kunne vælge elselskab, men elmarkedet er stadig kompliceret at gennemskue, og den eventuelle gevinst ved at skifte elselskab er svær at få øje på. Sådan lyder kritikken fra flere sider.

Både i 2019 og i 2020 skiftede omkring 8 procent af os til et andet elselskab ifølge tal fra Energinet. Det er en stigning sammenlignet med årene før, men i 2019 blev 62 procent af elforbruget solgt som et såkaldt passivt produkt. Det betyder, at forbrugeren ikke har taget aktivt stilling til valg af elselskab.

Men det kan godt betale sig at sætte sig ind i priserne. Mette Hyldig er sygeplejerske og bor i Gandrup lidt øst for Aalborg. Hun har ikke altid taget stilling til, hvad hun betaler for el.

»Jeg har bare været tilmeldt elselskabet i byen som så mange andre. Men efter at jeg blev husejer igen for et års tid siden, blev jeg overrasket over min elregning. Den var væsentlig højere, end jeg havde forventet«, siger hun og fortsætter: »Det fik mig til at tænke: Kan det virkelig ikke gøres billigere?«.

Kompliceret elregning

Hendes hus har en pool, et pillefyr og eget nedsivningsanlæg, der alt sammen bruger strøm. Selv om Mette Hyldig blev motiveret til at undersøge, om hun kunne spare penge på sin elregning, blev hun mødt af en udfordring.

»Det var en meget krævende proces for mig at finde ud af, hvad jeg kunne spare, og hvilket elselskab der var billigst. Jeg synes selv, mit hoved er godt skruet sammen, men jeg kunne ikke overskue at gennemgå, hvad hver eneste linje på min elregning betød«, siger hun. Derfor parkerede hun i første omgang ønsket om at få en billigere elregning.

»Jeg kan godt blive lidt arrig over det. Det er simpelthen ikke i orden, at det skal være så kompliceret«, siger Mette Hyldig.

Hun peger på, at det typisk vil være nogle af dem, som ikke kan overskue at sætte sig ind i et marked, der betaler de højere priser — deriblandt også de mindre ressourcestærke.

Og elregningens opbygning er en smule teknisk. En kilowatt-time (kWh) er den måleenhed, som dit elselskab bruger, når du skal opkræves for dit elforbrug. Hvis et 55-tommers flladskærms-tv f.eks. har et elforbrug på 150 watt, og det står tændt i 6 timer på en dag, bruger det 0,9 kWh.

1kWh koster i gennemsnit 2,20 kroner – men størstedelen af den pris kan du ikke gøre så meget ved. Omkring 85 procent af din elpris er nemlig afgifter til staten og udgifter til dit lokale netselskab, som transporterer strømmen til din bolig. Det koster det samme, uanset hvor du er kunde.

Resten på cirka 15 procent er den såkaldt rå elpris og abonnement, som er betaling til dit elselskab. Den del af din elregning kan du forhandle om og forsøge at finde billigere. Momsen vil tilsvarende falde, hvis elprisen falder.

For Mette Hyldig blev løsningen at få virksomheden Elforbundet til at forhandle prisen på hendes strøm. Elforbundet forhandler lavere elpriser på vegne af sine knap 23.000 kunder. Det elselskab, som tilbyder den laveste elpris, sælger strømmen i et år, hvorefter elprisen skal forhandles igen for det næstkommende år.

Som ny kunde skal man acceptere at modtage et nyhedsbrev fra Elforbundet med tilbud fra samarbejdspartnere. Elforbundet tjener penge, når links i nyhedsbrevet bliver brugt til at benytte sig af et tilbud.

Det skulle vise sig, at Mette Hyldig kunne spare penge ved at vælge et andet elselskab.

»Min rå elpris er cirka halveret, efter at jeg skiftede til Elforbundets aftale. Jeg betaler 18,75 øre per kilowatt-time nu, og der er ikke betaling for abonnement«, siger hun og tilføjer, at nyhedsbrevet fra Elforbundet ikke har været forstyrrende for hende.

Faktisk er Mette Hyldigs pris faldet fra 41,08 øre til 18,75 øre, og hun sparer et månedligt abonnement på 29,00 kroner. Hvis vi tager udgangspunkt i et gennemsnitligt årligt elforbrug på 4.000 kWh, er prisforskellen på hendes tidligere og nuværende elaftale 1.241,20 kroner om året. Forsyningstilsynets seneste opgørelse fra 2019 viste, at den gennemsnitlige rå elpris var 44,00 øre ved et årligt forbrug på 4.000 kWh.

Sælger el med tab

Det er elselskabet Vindstød, som sælger strøm til Elforbundets kunder i 2021. Prisen er så lav, at den næsten er for god til at være sand, for 18,75 øre per kWh er lavere end den gennemsnitlige indkøbspris for el. Vindstød sælger altså strømmen billigere, end hvad virksomheden selv giver for den.

»Det er rigtigt. Vi taber penge på de kunder det første år«, siger Morten Nissen Nielsen, direktør i Vindstød, og fortsætter: »Vi håber selvfølgelig, at vi tjener dem hjem igen efterfølgende«.

Efter det første år overgår kunderne til en ny aftale hos Vindstød. Den har en variabel elpris, som følger prisen på markedet, medmindre aftalen med Elforbundet bliver fornyet, eller man skifter til et andet elselskab.

»Vi opkræver så et tillæg på 5 øre per kWh ud over indkøbsprisen og stadig 0 kroner i abonnement. Hvis en kunde f.eks. bruger 4.000 kWh om året, giver den nye aftale os en indtjening på 200 kroner. En femtedel af det går til moms. Vi skal derfor være attraktive nok til, at kunden bliver i et stykke tid, før regnskabet går i nul for os«, siger Morten Nissen Nielsen.

Selve strømmen, der kommer ud af stikkontakterne i vores hjem, er fuldstændig ens, uanset hvor vi køber vores el fra. Den er en blanding af strøm fra forskellige energikilder som vind, vand, sol, kul, olie og atomkraft. Men der er forskel på prisen. Og det tyder på, at forskellen er større i dag end tidligere.

Morten Sinding stiftede Elforbundet i 2011. Han siger, at muligheden for at forhandle lavere priser er blevet bedre siden dengang.

»Elselskaberne er blevet bedre til at minimere deres udgifter. Der er langt mere konkurrence i dag. Det gør, at det er muligt for os at forhandle bedre aftaler. Men mange forbrugere ved det simpelthen ikke«, siger han.

Selv om konkurrencen er blevet bedre, mener han ikke, den altid er til gavn for forbrugeren. Han peger på, at flere elselskaber i den seneste tid har været for aggressive og vildledt forbrugerne for at overtale dem til at skifte elselskab.

»Sanktioner, som elselskaber kan få for at overtræde reglerne, står ikke mål med den gevinst, de kan opnå ved ikke at overholde dem. Jeg mener, at elselskaber, som systematisk vildleder kunderne, skal have inddraget deres licens«, siger han.

Politiken har tidligere afdækket, at antallet af klager over elselskaber til Forbrugerombudsmanden er steget markant de seneste år. I 2012 var der 30, og i 2020 steg antallet til 732.

Klagerne omhandler typisk, at forbrugerne bliver ringet op af en sælger, som udgiver sig for at ringe fra forbrugerens eksisterende elselskab. På den måde får sælgeren skabt tillid, og forbrugeren udleverer personlige oplysninger og bliver lovet store besparelser. Oplysningerne bruger sælgeren til at flytte forbrugeren til et andet elselskab.

Elselskaber må ikke kontakte forbrugere for at sælge uden forudgående tilladelse. Hvis du får et opkald med et tilbud fra et elselskab, som ikke har fået samtykke til at kontakte dig, bør du med det samme være ekstra opmærksom. For i det tilfælde bryder elselskabet allerede loven ved at ringe til dig.

For at finde ud af, hvor stor en prisforskel der kan være om året på den rå elpris og abonnement, har Politiken gennemgået flere elselskabers priser øst for Storebælt, hvor priserne typisk er højere. Det har ikke været muligt at tage alle elselskaber og produkter med, da der er flere hundrede elprodukter og over 40 elselskaber.

Priserne kan være svære at sammenligne direkte, fordi flere elselskaber har variable priser, der følger udviklingen på den nordiske elbørs kaldet Nord Pool. Men det har alligevel vist sig, at det har betydning for prisen, hvilket elselskab man vælger.

Knap 2.000 kroner i prisforskel

Den laveste pris i Politikens sammenligning er Elforbundets aftale for 2021, som koster 750 kroner. De højeste priser er på 2.600 kroner. Det er altså en prisforskel på 1.850 kroner for 4.000 kWh om året. Kunder hos Elforbundet betaler så til gengæld en mere usynlig pris ved at tillade målrettede reklamer.

Enkelte elselskaber som f.eks. NettoPower og Forsyning Helsingør oplyser historiske priser for det seneste år på deres hjemmesider. Det har betydning, når prisen er variabel – altså skifter time for time. Med en prishistorik kan man udregne et gennemsnit og på den måde få et mere retvisende billede for et år.

De fleste elselskaber oplyser dog kun en gennemsnitlig rå elpris for den seneste måned. Derfor kan de fremstå dyrere, end de er, når den seneste pris er i den høje ende. Ligesom de kan fremstå billigere, når den er lav.

Politiken har kontaktet flere elselskaber for at få oplyst historiske priser. De fleste rå elpriser, der fremgår af prissammenligning, er et gennemsnit for det seneste år.

Forsyningstilsynet har udviklet elpris.dk som et forsøg på at skabe mere gennemsigtighed om elpriserne og på den måde også bedre konkurrence på elmarkedet. Men hjemmesiden har nogle faldgruber.

De billigste elselskaber på elpris.dk er dem med introtilbud. I flere tilfælde fremgår det ikke af elpris.dk eller elselskabernes egne hjemmesider, hvad prisen overgår til efter et introtilbud. Man vil altså ende med at indgå en aftale uden at vide, hvad man skal betale efter seks måneder.

Direktøren for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, anerkender problemet. Han siger, det er elselskaberne selv, som har ansvaret for at oplyse om alle relevante priser på deres egne hjemmesider.

»Det ville være urimeligt at tage ansvaret for at oplyse om prisen efter et introtilbud væk fra virksomhederne. Det er virksomhederne, som skal leve op til reglerne i markedsføringsloven«, siger Carsten Smidt og fortsætter: »Jeg er helt enig i, at vi har en rolle og forpligtelse i forhold til at skabe bedst mulig gennemsigtighed på markedet. Det gør vi i dag ved at markere, når der er tale om et introtilbud«.

Elpris.dk giver et samlet prisestimat for seks måneder, hvor afgifter til staten og transport også er inkluderet. Det har den fordel, at den totale omkostning bliver oplyst. Men samtidig bliver det også sværere at gennemskue, hvor meget man betaler i rå elpris og abonnement. Og det er de to priser, som har betydning både for elselskaberne og kunderne.

»Der kan være en idé i at opdrage forbrugeren til kun at fokusere på den rå elpris og abonnement«, siger Carsten Smidt.

»Resten koster det, det koster«

Og det er præcis der, Mette Hyldigs fokus er i fremtiden.

»Jeg kan alligevel ikke påvirke andet end rå elpris og abonnement. Resten koster det, det koster«, siger hun og fortsætter: »Der kunne lige så godt bare stå ’øvrige udgifter’ på min elregning i stedet for de mange linjer med CO2-dit og -dat. Jeg ville få lige så meget ud af det«.

Vores elforbrug vil forventeligt stige i fremtiden, fordi f.eks. transport og varme i stigende grad skal komme fra el. Og et højere elforbrug vil typisk betyde, at en mulig besparelse på el bliver endnu større.

Det kan ofte betale sig at forsøge at spare penge på sin elregning ved at finde et billigere elselskab, men man kan også spare, hvis man bruger mindre strøm. Det kan man ved at undgå strømspild og udskifte apparater i hjemmet, som bruger meget strøm. Flere lokale biblioteker udlåner en elmåler, som meget præcist kan udregne, hvor meget el et apparat bruger.

Kilde: Politiken