MIT ELSELSKAB SKYLDER MIG PENGE

Sådan får du dine penge tilbage fra dit tidligere elselskab

Er du skiftet elselskab, så har din tidligere udbyder pligt til at sende dig en slutopgørelse og tilbageføre dit tilgodehavende indenfor 4 uger fra dato for skift af elselskab.

Har du penge til gode, og har dit tidligere elselskab ikke tilbageført disse, så er der hjælp at hente. Her får du en enkel og konkret guide til, hvordan du sikrer, at du får dine penge tilbage fra dit elselskab.

Hvornår har du krav på penge tilbage?

Når du skifter elselskab, skal dit tidligere selskab lave en slutopgørelse, som viser:

  • Om du har betalt for meget (til gode)

  • Eller for lidt (skal betale ekstra)

Hvis du har betalt for meget, skal pengene udbetales senest 4 uger efter leverandørskiftet.

Det fremgår af reglerne i elleveringsbekendtgørelsen. I praksis oplever nogle desværre, at pengene ikke kommer automatisk. Det er typisk de samme elselskaber, som der har udfordringer med at overholde reglerne. Når dette sker, så griber myndighederne ind.

Myndighederne har skærpet fokus på de elselskaber, som ikke overholder reglerne

Forsyningstilsynet er i april 2026 grebet ind overfor elselskaber, som ikke overholder reglerne, og slået fast, at pengene skal udbetales straks, og at forsinkelser ikke accepteres. Undersøgelsen retter sig især mod elselskaberne Nettopower og Velkommen, hvor der er registreret mange klager fra kunder, som enten har ventet længe på deres penge eller slet ikke har fået dem udbetalt.

Ifølge myndighederne er der tale om et systematisk problem, hvor kunder i praksis fungerer som kreditgivere til selskaberne, fordi deres forudbetalinger ikke tilbagebetales rettidigt.

Forsyningstilsynet har derfor krævet, at selskaberne ændrer praksis med det samme og sikrer korrekt og hurtig udbetaling til kunderne. Sagen er samtidig et eksempel på de bredere problemer i elbranchen, hvor mange forbrugere oplever manglende gennemsigtighed og utilfredsstillende kundebehandling.

Du kan læse mere om dette i bl.a. TV2s artikel fra 14. april 2026: Elselskaber skal ”straks” betale kundernes penge tilbage. https://nyheder.tv2.dk/penge/2026-04-13-elselskaber-skal-straks-betale-kundernes-penge-tilbage

Grundet manglende tilbagebetaling fra Velkommen og Nettopower fik de 20. april 2026 3 mdrs. karantæne fra at måtte oprette nye elkunder. Et klart bevis på at manglende regelefterlevelse får konsekvenser, og at det har betydning, når man som forbruger gør myndighederne opmærksom på det. DR skrev om karantænen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/elleverandoerer-faar-karantaene-vaere-langsomme-til-udbetale-udestaaende-beloeb

Sådan får du dine penge tilbage fra dit nuværende eller tidligere elselskab

  1. Skift elselskab – f.eks. til Danmarks billigste elaftale via Elforbundet.dk

  2. Stop automatisk betaling eller fjern dit kreditkort på elselskabets login - så undgår du, at elselskabet fortsætter med at trække penge fra din bankkonto

  3. Du skal senest 4 uger fra skiftedatoen modtage en slutopgørelse fra elselskabet og have fået dit tilgodehavende udbetalt

  4. Sker det ikke, så skal du aktivt klage over elselskabet

Sådan klager du over det elselskab, som skylder dig penge

  1. Log ind på dit tidligere elselskabs selvbetjening

  2. Find slutopgørelse eller saldo og tag screenshots (inkl. dato og URL)

  3. Gem de gamle elregninger f.eks. i din mailboks

Det er vigtigt at have denne dokumentation, hvis du efter klage til dit elselskab ikke straks får dine penge retur.

Klage over elselskab

Hvis der er gået mere end 4 uger fra dato for sit skifte uden modtagelse af en slutopgørelse og/eller tilbageførsel af dit tilgodehavende hos dit tidligere elselskab, så kan du bruge følgende klageformular, som kan sendes til dit tidligere elselskab.

Kopier følgende ind i en ny blank mail:

Kopier og indsæt i emnefeltet:

Klage over manglende udbetaling af mit tilgodehavende

Kopier og indsæt i tekstfeltet - fjern parenteser og indsæt egne oplysninger:

Kære (indsæt elselskabets navn)

Jeg er skiftet elselskab den (indsæt skiftedato), og mit kundeforhold hos jer med kundenummer (indsæt kundenummer) er dermed ophørt.

I følge elleveringsbekendtgørelsens § 19 har jeg krav på at få for meget betalt tilbageført senest 4 uger efter dato for skiftet. Dette er ikke blevet overholdt.

Jeg anmoder derfor om, at det skyldige beløb overføres til min bankkonto: (indsæt reg. og kontonummer) uden yderligere forsinkelse og senest inden 21 dage fra modtagelsen af denne klage.

Hvis jeg ikke inden fristens udløb har modtaget mit tilgodehavende, vil sagen blive anlagt for Ankenævnet på Energiområdet.

Jeg ser frem til jeres snarlige bekræftelse og tilbagebetaling af mit tilgodehavende

Med venlig hilsen
(indsæt dit fulde navn)

Hvis du stadig ikke får dine penge

Hvis elselskabet ikke reagerer:

  • Du kan klage til Ankenævnet på Energiområdet her: https://indberet.kfst.dk/2-1-ane-klageformular/

  • Det koster 160 kr. som refunderes når du får medhold

Typisk vil elselskabet straks tilbagebetale dit tilgodehavende, når elselskabet modtager en henvendelse om din klage til Energiankenævnet, da elselskaberne ikke ønsker, at ankenævnet registrerer, at elselskabet har tabt sagen til dig, da dette efterfølgende vil fremgå af statistikker.

Vil du sikres ordentlige forhold og DanmarKS billigste elaftale?

Tilslut dig vores fælles rabataftale - UDFYLd her:

  • 0 øre i spottillæg

  • 0 kr. i abonnement

  • 0 kr. i oprettelse

  • Ingen binding

  • 100 % certificeret dansk vindmøllestrøm