Elintensitet beskriver, hvor meget elektricitet en industri bruger i forhold til sin økonomiske værdiskabelse. Den måles ofte som megawatt-timer (MWh) pr. million kroner i forædlingsværdi. Tallet viser, hvor strømkrævende en bestemt branche eller proces er.
Elintensitet varierer mellem brancher. Skov-, stål- og kemisk industri har typisk høje værdier, ofte over 190 MWh/million kroner.
Nogle processer, som metallurgiske eller elektrolytiske reaktioner, betragtes som elintensive, selv hvis de ligger under denne grænse.
Udviklingen kan ændres over tid, blandt andet på grund af teknologiske tilpasninger eller produktionsforhold.
Handelsintensitet og elintensitet hænger ikke nødvendigvis sammen; en industri kan handle meget internationalt uden at være strømkrævende.
Elintensitet bruges til at analysere energiforbrug i relation til klima- og energipolitik, udpege brancher til støtteordninger samt identificere muligheder for energieffektivisering. Eksempler er papirproduktion, stålværker og mineralbearbejdning, hvor elektricitet spiller en central rolle i fremstillingsprocessen.