En CO₂-kvote er en reguleret grænse for, hvor meget kuldioxid en virksomhed eller et anlæg må udlede i løbet af et år. Ordningen bruges især i energiintensive industrier som kraftværker, kemisk produktion og metallurgi. Formålet er at styre og reducere de samlede udledninger af drivhusgasser, så industrien bidrager til nationale og internationale klimamål.

Sætter et loft over, hvor meget CO₂ virksomheder må udlede.
Indgår ofte i systemer for kvotehandel, hvor virksomheder kan købe og sælge tilladelser.
Kan i visse tilfælde fritage virksomheder for specifikke CO₂-afgifter, når de er dækket af kvotesystemet.
Fremmer investeringer i teknologier som energieffektivitet, brintløsninger og CO₂-fangst.
Skaber gennemsigtighed gennem rapportering og overholdelse af lovkrav på både nationalt og EU-niveau.

I praksis betyder det, at eksempelvis et kraftværk får tildelt en kvote, som fastlægger den maksimale mængde CO₂, det må udlede. Hvis udledningen bliver lavere end tildelt, kan overskydende kvoter sælges til andre virksomheder inden for systemet.